Undgå almindelige problemer ved betaling med kreditkort


Når du handler online med doTERRA Europe, kan du blive bedt om yderligere verificering, når du gennemfører betalinger.

Det mest almindelige eksempel er 3D Secure (3DS), hvor banken/betalingsudbyderen sender kortindehaveren et yderligere sikkerhedstrin for at gennemføre transaktionen.

Hvad er 3D Secure?

3D Secure, også kendt som 3DS, er en form for betalingsverificering indført at store kortmærker (som Visa, MasterCard, American Express mv.) for at forbedre sikkerheden ved at handle online.

Når kortindehaveren afgiver en dōTERRA-ordre, kan vedkommende blive bedt om at gennemføre et yderligere sikkerhedstrin. Dette kan variere afhængigt af banken/betalingsudbyderen, men er ofte en notifikation fra din bankapp eller en sms-besked.

Se videoen for at få et nyttigt overblik!

Brug gyldige kreditkortdata

Når man betaler online med et kreditkort, er der almindelige ting, nogle gange små detaljer, der påvirker, om betalingen kan gennemføres.

Videoen i dette afsnit giver nyttige tips til, hvordan du bruger og tilføjer et kreditkort, så din ordre lettere kan behandles!

Færdiggørelse af din dōTERRA-ordre

Når du er ved at færdiggøre din onlineordre, dukker 3DS-verificeringstrinnet op, og det skal du gennemføre.

Se videoen i dette afsnit for at se et eksempel på den verificering, du kan forvente, og hvornår du bør kontakte din bank.

 

Generelle trin til fejlfinding

Kortoplysninger: Tjek, at du har indtastet kortoplysningerne korrekt.

Kortindstillinger: Kontakt din bank for at sørge for, at dōTERRA er godkendt som onlineforhandler for din konto, og at din bankkonto er kompatibel med betalinger i euro.

Enheder: Deaktiver din pop-op-blokering, da denne kan stoppe verificeringen. Du kan også prøve at afgive en ordre på en anden enhed – nogle gange kan softwaren påvirke 3DS-verificeringsprocessen.

Personlige oplysninger og faktureringsoplysninger: Sørg for, at alle personlige oplysninger og faktureringsoplysninger, såsom navn og adresse, stemmer overens med de oplysninger, der er gemt hos din bank.

Særlige tegn: dōTERRA-systemet holder sig til et globaliseret sæt regler, så det accepterer ikke særlige tegn såsom punktummer, accenter, omlydstegn, bindestreger eller anden tegnsætning. Brug kun tekst uden særlige tegn. Der er ingen problemer med at bruge tal.

Anvendelse af en app: Tjek din bankapp for notifikationer. Nogle notifikationer vises ikke, medmindre din app er åben, før ordren afgives.

Kortbegrænsninger: Tjek, om der er daglige, ugentlige, månedlige eller online købsbegrænsninger på betalingskort. Dette kan ofte gøres i din bankapp. Husk at tjekke betalingskort, som du deler med en anden person.

Ordreafgivelse for andre: Hvis du har skriftlig tilladelse (Håndbog for Politik, afsnit 5 D.)til at bruge et andet medlems kort eller afgive en ordre for en anden, må du kun bruge de betalingsoplysninger, der er eksklusivt for kortindehaveren. Tilføj ikke kontohaverens oplysninger til en andens kortoplysninger.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad betyder 3D Secure (3DS)?

3DS-verificeringer er den mest almindelige form for yderligere sikkerhedstjek til at bekræfte onlinebetalinger. Banker og andre onlineforhandlere kan kalde det yderligere verificering, stærk kundeautentificering (SCA), tofaktorautentificering eller noget lignende.

 

Hvilke typer autentificeringstrin kan jeg forvente?

Autentificeringstyperne varierer afhængigt af banken, men er ofte en notifikation gennem din bankapp eller en sikkerhedskode sendt via sms-besked. Det kan dog også være en særlig PIN-kode eller adgangskode, et fingeraftryk eller anden biometrisk genkendelse. Kontakt din bank for at finde ud af, hvilke trin der gælder for dig.

 

Hvordan kan 3DS påvirke mig, når jeg handler online?

Når du afgiver en ordre online, kræves der en verificering af kreditkortindehaveren, ikke ejeren af dōTERRA-kontoen.

Yderligere verificering gælder ikke for abonnementsbaserede onlinebetalinger, fx automatiske loyalitetsordrer (LRP). Hvis du ønsker at behandle en standardordre, tilmeldingsordre eller engangsloyalitetsordre, betragtes den dog som en individuel onlinetransaktion, og der kan kræves 3DS-verificering.

 

Vil dette påvirke min loyalitetsbelønningsskabelon/mine loyalitetsbelønningsordrer?

3DS-verificering vil være påkrævet, når du retter i eksisterende LRP-skabeloner, tilføjer nye/yderligere betalingskort eller opretter nye skabeloner. Hvis du har mere end ét kreditkort på din eksisterende skabelon, vil der kræves 3DS-verificering hver gang, kortet ændres.
 
Når et nyt kort er gemt, sender din bank dig måske en autentificeringsanmodning på en værdi af €0,00/£0,00. Dette er for at bekræfte, at der ikke opkræves noget, men din godkendelse er alligevel påkrævet.

 

Hvordan påvirker dette andre konti, som jeg betaler for?

Kortindehaveren modtager 3DS-verificeringstrinnet, ikke ejeren af dōTERRA-kontoen. Derfor anbefaler vi, at kontohavere og kortindehavere kommunikerer, når der afgives ordrer online, så der bevares en opmærksomhed på køb, og så der sikres en glat ordreproces. 

I overensstemmelse med databeskyttelseslovgivning og -regler kræver vi fuld skriftlig og mundtlig tilladelse fra kortindehaveren og kontohaveren som bekræftelse på brugen af kort på forskellige konti. Medlemsservice kan sætte dette op for dig. Du finder flere oplysninger om reglerne her..

Hvis du betaler for et andet medlems ordre, så sørg for ikke at skrive kontohaverens navn, når du angiver kortoplysningerne. Skriv betalingsoplysningerne for kortindehaveren.

Jeg modtog ikke mit 3D Secure-verificeringstrin!

  • Tjek, om du har aktiveret pop-op-blokering, da denne kan blokere autentificeringen.
  • Prøv at bruge en anden enhed. Din telefon/tablet/PC bruger måske forældet software.
  • Din bank oplever måske et systemnedbrud. Ring til banken for at få bekræftet dette.
  • Sørg for, at du bruger den rigtige enhed og det rigtige telefonnummer, så din verificering ikke bliver sendt et andet sted hen!
  • Tjek, at dit telefonnummer er opdateret hos din bank.
  • Din bank kan have skiftet til kun at bruge autentificering via mobilapp – tjek din app, eller kontakt din banks kundeservice for at forhøre dig.
  • Nogle telefonudbydere blokerer specifikke beskeder eller virksomheder. Du kan kontakte dem for at høre, om dette gælder.

 

Jeg prøver at tilmelde et nyt medlem, men kortet bliver hele tiden afvist!

Det er spændende at tilmelde et nyt medlem, så vi kan godt forstå, hvis det er frustrerende med betalingsproblemer på det tidspunkt. Her er et par ting, du kan prøve, hvis du oplever problemer:

  • Prøv at undgå at tilmelde medlemmer på deres vegne, da dette kan komplicere 3DS-processen. Nye tilmeldte medlemmer bør selv gennemføre deres tilmeldings- og betalingsproces, med hjælp efter behov. Uplines kan ikke betale for deres downline før 60 dage efter tilmelding du finder de komplette betingelser her..
  • Hvis den tilmeldtes betalingskort afvises igen efter 1-2 forsøg, så kontakt kortindehaverens bank. Banken blokerer måske for det usædvanlige beløb eller valutaen på grund af usædvanlig købsadfærd.
  • Prøv alternative betalingsmetoder som PayPal, elektronisk overførsel eller direkte debitering.
  • Kontakt Medlemsservice, der kan færdiggøre din betaling og drøfte muligheder vedrørende betalingstilladelser.

 

Min betaling går stadig ikke igennem. Hvad kan jeg gøre?

Tjek vores generelle trin til fejlfinding ovenfor for at få løsninger på de mest almindelige problemer. Hvis du stadig oplever problemer, er du højst sandsynligt nødt til at tale direkte med din bank, da de kontrollerer verificeringshyppigheden, og hvordan forskellige onlineforhandlere håndteres.

Her er nogle andre muligheder:

  • Hvis du kun modtager en notifikation, hvor der står "Autentificeringsfejl", er det en fejl fra din bank. Kontakt dem venligst for at give besked om det.
  • Tjek dine 3DS-indstillinger direkte med din bank. De kan rådgive dig om, hvordan verificeringen foregår hos dem.
  • 3DS-indstillingerne kan også indstilles for dit kort. Sørg for, at dit kort har 3DS aktiveret i indstillingerne, og tjek, hvilken metode der vil blive anvendt.
  • Hvis betalinger ofte afvises, anbefaler vi, at du taler direkte med din bank og drøfter grunden hertil samt finder en langsigtet løsning. Medlemsservice kan give dig oplysninger om transaktionen, fx de præcise tidspunkter for købsforsøg, afvisningsbeskeder samt give dig anbefalinger til, hvordan du henvender dig til din bank.
  • Prøv at bruge en alternativ betalingsmetode, fx PayPal, elektronisk overførsel eller direkte debitering. Vi accepterer kredit- og debetkort, men ikke forudbetalte kort og kort uden 3DS aktiveret.
  • Du kan ringe til Medlemsservice. for at færdiggøre betalinger som en kortsigtet løsning. Hvis du bestiller over telefonen, giver du din personlige tilladelse under opringningen, så vi kan skippe 3DS-verificeringen, hvis der er behov for det.

 

Hvordan sikrer dōTERRA, at mine betalinger er sikre?

Vores brugeroplevelse er udviklet til at være forpligtet til at beskytte sikkerheden ved dine onlinetransaktioner.

dōTERRA flyttede over til et andet betalingssystem i 2021 med strengere sikkerhedsretningslinjer for kort. Det betyder, at vi fuldstændig har implementeret de seneste 3DS-krav ifølge betalingslovgivning opstillet af den Europæiske Union, som gælder for alle lande i det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).

Vi accepterer ikke forudbetalte kort eller betalingskort uden 3DS aktiveret. Dette er for at sikre, at du fuldt ud kan verificere de ordrer, du afgiver, med de mest opdaterede sikkerhedsforanstaltninger.

I overensstemmelse med vores politikker kræver vi også komplet skriftlig og mundtlig tilladelse fra kortindehavere og kontohavere, når de betaler for ordrer, der ikke er deres egne. For at få dette noteret for dig så kontakt Medlemsservice, der vil arrangere det for dig.

Hvorfor kræves der 3DS på nogle hjemmesider, men ikke andre?

Flere faktorer kan påvirke behovet for autentificering. Nogle banker kræver dette trin for transaktioner over et vist beløb, hvis betalingskort tilføjes for første gang, tilfældigt for at tjekke din aktivitet, eller også er det påkrævet som standard for visse typer forretninger. I sidste ende er det op til kundens bank at beslutte, hvornår der kræves en 3DS-verificering.

Hvorfor er mine gemte betalingskortoplysninger blevet fjernet fra min konto?

doTERRA Europe har forpligtet sig til en sikker betalingsproces, så hvis dit kreditkort bliver afvist online, kan de pågældende kortoplysninger af og til automatisk blive slettet fra vores system og skal tilføjes igen til din konto og/eller LRP-skabelon. Dette er en lovgivningsmæssig sikkerhedsforanstaltning og sker ofte, når kreditkortmaksimummet overskrides, hvis onlinekøb ikke er aktiveret på kortet, eller når transaktionen blokeres af din bank. Vi anbefaler, at du jævnligt tjekker din dōTERRA-konto for at sikre, at dine betalingsoplysninger er korrekte og opdaterede.

 

Markedsspecifikke betalingsproblemer

Mens nogle almindelige betalingsproblemer påvirker alle regioner, er der også nogle retningslinjer, der er markedsspecifikke. For eksempel fungerer nogle banker forskelligt i forskellige lande eller implementerer flere forebyggende foranstaltninger mod svindel.

Se tabellen nedenfor for at se, om der er yderligere trin, vi anbefaler for dit marked:

ØSTEUROPA (Rumænien, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien, Polen, Estland)
  • Trends for onlinebetaling ændrer sig regelmæssigt i Østeuropa på grund af væksten i onlineforretninger. Hvis du er usikker på at indtaste dine kreditkortoplysninger online, kan du bruge PayPal eller de mest almindelige onlinebanker, der tilbyder 3DS-godkendelse ved betalinger.
  • Banker i disse lande kan blokere usædvanlige transaktioner, fx hvis du bestiller en ordre i en anden valuta. Du bedes tale med din bank for at bekræfte godkendelse af fremtidige dōTERRA-transaktioner eller bruge et andet kort.
  • 3DS-verificering sker næsten kun via bankapps, så sørg for, at dine appnotifikationer er aktiveret, og at din bankapp er tilsluttet data, hvis du ikke handler via wi-fi.
PORTUGAL, FRANKRIG
  • Bankerne er meget strengere i disse lande, når det kommer til onlinekøb, så mange onlineforhandlere kan være automatisk blokeret af din bank. Vi anbefaler, at du kontakter din bank direkte for at bekræfte dōTERRA som modtager.
  • Notifikationer om 3DS-verificering kommer måske ikke automatisk frem på grund af andre autentificeringsprocesser her, så sørg for, at du åbner din bankapp, før du gennemfører din onlineordre.
  • Bank- og betalingsapps gemmer måske forskellige versioner af dit navn, hvis det er langt. Sørg for at dobbelttjekke disse oplysninger i forhold til det kort, du bruger, og indtast det gyldige navn/den gyldige faktureringsadresse.
  • At bruge betalingsapps eller andre troværdige onlinebanker er en god måde at sikre, at din online købsoplevelse går så glat som muligt.
ITALIEN
  • Onlinebedrageri og forudbetalte kort er almindeligt i Italien, så dōTERRA accepterer kun kredit-/debetkort, hvor 3D Secure-autentificering er aktiveret. Det er for, at vi kan verificere dine betalinger og holde dig så sikker som muligt. Gode alternativer til betaling omfatter PayPal, eller andre online bankkort, der er kompatible med 3DS-autentificering..
SCHWEIZ, TYSKLAND & HOLLAND
  • Onlinebetalinger i disse lande kan kræve strengere verificering, da de dobbelttjekker alle onlinebetalinger, der ikke er lokale, så sørg for at tjekke med din bank, at 3DS er aktiveret på dit kort.
  • Banker i Holland og Schweiz har strenge regler for bemyndigelse online, så online tilmelding til betaling med direkte debitering er måske ikke tilladt. Du kan være nødt til at oprette dette personligt hos din bank for at give tilladelse til dōTERRA på din konto.
  • Hvis du bruger iDEAL som betalingsmetode, færdiggøres 3DS-verificeringen via e-mail med en stram tidsramme på 15 minutter, så sørg for at tjekke din indbakke og junk-/spam-foldere for notifikationer.

Vælg din verdensdel

Vælg din region

Vælg din placering

Vælg dit sprog